Articles

Joseph Marie Jacquard

Fattigdom fører til revolution

Desværre kom denne nye økonomiske vækst og væksten af en ny iværksætterklasse på bekostning af en vis pris. Borgerne i Lyon, såvel som i andre industribyer, var overbebyrdede, men stadig fattige og manglede mad. Den industrielle revolutions “forbandelse” var, at den øvre middelklasses fabriksejere profiterede af den stigende udenrigshandel, mens de lavere klasser led under trange levevilkår og ringe lønninger.

Men da Jacquard var blevet voksen, var Frankrig på vej ind i en af de mest tumultariske perioder i sin historie: den franske revolution. Og i Lyon, en af landets tættest befolkede byer, kunne alle mærke denne uro – især den uro, som skyldtes skiftet i den politiske magt fra den rige adel til massernes hænder. Der skete ændringer i status quo på alle niveauer, herunder politiske, sociale, økonomiske og teknologiske områder.

Så tidligt som i 1775 havde den franske generalkontrollør Anne-Robert Turgot tilskyndet til frihandel ved at hæmme det restriktive gildesystem og subsidiere innovationer i de industrier, som han mente ville gøre Frankrig til en økonomisk rival med sin nemesis, Storbritannien, en dag. Efter henrettelsen af Turgots arbejdsgiver, kong Ludvig XVI, og efter at der opstod en revolutionær regering, fortsatte man med at fremme innovationer blandt de franske borgere, og den opfindsomme ånd blev belønnet med statstilskud. Denne tendens ville fortsætte efter revolutionen, da kejser Napoleon Bonaparte selv tilskyndede til teknologiske fremskridt i sin stadigt voksende republik.

Denne opmuntring fra regeringen tiltrak sig interessen hos unge mænd som Jacquard, der var vokset op og avanceret til stillingen som møllemekaniker i Lyon. Jacquard reflekterede over sit barndomsjob og gik i gang med at finde et alternativ til stillingen som tegnedreng i silkeindustrien.

Et koncept udviklet af franskmanden Jacques de Vaucanson i 1745, der benyttede en perforeret papirrulle til at styre væveprocessen, tjente som Jacquards udgangspunkt. Jacquard fik en af Vaucansons væve til restaurering og gik i gang med at rette op på Vaucansons ubrugelige design. Jacquard var optaget af sit projekt i flere år og skabte en funktionsdygtig prototype af sin vævemaskine i 1790.

I 1793 var revolutionen i fuld gang, hvilket tvang Jacquard til at opgive sit projekt; i stedet sluttede han sig til de republikanske underklasser i deres historiske angreb på den franske adel. Efter at have kæmpet sammen med sine medborgere i forsvaret af den nye franske republik genoptog Jacquard sit arbejde i 1801, kort efter Napoleons magtovertagelse. Hans forbedrede trækvæv, der blev vist samme år på en industriudstilling i Louvre i Paris, indbragte Jacquard en bronzemedalje.

Tre år senere, i efteråret 1803, blev opfinderen igen indkaldt til Paris, denne gang for at demonstrere en anden version af hans oprindelige vævekonstruktion. Denne version havde på toppen af rammen anbragt “Jacquard-mekanismen” eller “Jacquard-tilbehøret”, som var en anordning, der forbandt trævæven med en udskiftelig, kontinuerlig rulle af forbundne hulkort, der kunne udskiftes. Denne bemærkelsesværdigt innovative metode til “programmering” af en maskine gjorde det muligt for Jacquardvæven at fremstille gobeliner, brokader, damask og andre komplicerede vævede silkestoffer langt hurtigere end tidligere tiders manuelle teknologi.